Windsurf – Alt du skal vide som begynder eller øvet

Hvad er windsurfing?

Windsurfing er kunsten at lade vinden bære dig fremad over vandets blanke flade. Forestil dig at stå oprejst på et board med et sejl monteret på en mast, som en stolpe, du kan holde fast i. Når vinden rammer sejlet, omdannes dens kraft til fremdrift, og pludselig planerer boardet hen over vandet i hastigheder, du knap havde drømt om. Din krop fungerer som det ultimative styringsinstrument. Ved at flytte din vægt frem og tilbage, fra hæl til tå, justerer du både kurs og balance. I svag vind handler det om finesse og følelse, mens stærk vind kaster dig ud i et adrenalinsus, hvor planing opstår nærmest øjeblikkeligt og giver dig en følelse af næsten flyvende bevægelse.

Alt efter dit niveau kan windsurfing tilpasses. Begyndere lærer først at mestre ophauling og knæstart, så man kan komme op at stå og sejle ligeud, mens erfarne windsurfere udfordrer vind og bølger gennem manøvrer som jibe, tack og spektakulære lufttricks. Sporten kombinerer elementer fra traditionel sejlads, hvor du skal forstå vindretning og trim af sejlet, med balancekravene fra surfing. Når du har lært at tune bom og barduner, får du en næsten intuitiv kontrol over dit kit, og de mange små justeringer, du laver undervejs, bliver til en form for meditation i bevægelse. Windsurfing tilbyder i høj grad den frihed, man ofte søger i andre friluftssportsgrene, og er samtidig en af de mest intense helkropsaktiviteter, du kan give dig i kast med.

Historisk udvikling og milepæle

Windsurfingens rejse begynder i 1967, da ingeniør Jim Drake og surfentusiast Hoyle Schweitzer patenterer det første sejlmonterede board. Denne enkle, men geniale opfindelse et surfboard med en roterbar mastfodsplade, baner vejen for en helt ny sportsgren. Gennem 1970’erne breder sporten sig fra Californien og Hawaii til Europa, og kommerciel produktion af funboards og letvægtssejl skyder gevaldigt i vejret. Mærker som Bic, Starboard og Gaastra bliver hurtigt toneangivende på markedet.

I 1984 markerer windsurfing sin olympiske entré ved Los Angeles-OL, og fra da af bliver sporten finpudset teknologisk gennem 1990’ernes CAD/CAM-design, kulfibermaster og kevlarforstærkede sejlduge. Freestyle- og wave-discipliner dukker op, hvilket tilfører sporten akrobatisk dybde, mens slalom og freeride bringer fartindslag. De seneste år er foil-æraen taget til, hvor hydrofoils-løft afføder planing ved langt lavere vindstyrker og åbner for en helt ny dimension af performance.

I dag er windsurfing ikke længere kun for eventyrlystne pionerer; sporten dyrkes globalt, fra tropiske farvande til Isfjordene, og konkurrencer som PWA World Tour viser branchens absolutte elite. Samtidig er windsurfing blevet allestedsnærværende i friluftsfællesskaber, surfskoler og lokale klubber, hvor både børn, voksne og pensionister finder udfordring og glæde i vindsporten. Sportens historie vidner om en konstant udvikling, hvor teknologi, kultur og miljøbevidsthed i stigende grad former både udstyr og praksis.

Dit udstyr er hjørnestenen i din windsurfingoplevelse, og det er værd at kende detaljerne bag hver komponent. Boardet er designet gennem en nøje proces, fra CAD-modellen til den endelige lamineringsproces i produkthallen. Valget mellem PU- og EPS-skumkerner, kombineret med epoxy eller polyester som laminat, afgør boardets stivhed og holdbarhed. Skrogets form, fra konkave bundlinjer, der hjælper med at fastholde kursen, til soft eller hard rails, definerer din stabilitet og manøvredygtighed.

Sejldesign spiller lige så stor en rolle. Monofilmpaneler bruges ofte i freeride- og slalomsejl for deres præcision, mens dacron/mylar-paneler byder på større modstandsdygtighed over for folder. Draftens placering, antallet og typen af battens samt sejlets clew- og luff-geometri skaber tilsammen det unikke performanceforløb, som afgør, hvordan sejlet reagerer ved forskellig vindstyrke.

Mast og bom skal fungere sømløst sammen. SDM-master er stivere og egner sig til større sejlduge og hårdere vind, mens RDM-master, med deres smallere diameter, giver en mere jævn flexkurve, der beskytter sejlet og din krop mod voldsomme belastninger. Bommens længde og gripdiameter skal matche både mastens profil og din egen håndstørrelse. Et lille mismatch kan mærkes som en kæmpe forskel, når du står ude i kulingen.

Finnevalget, fra traditionelle NACA-profiler til moderne hydrofoil-vinger, er det sidste puslespilsstykke. Små ændringer i rake, cant og toe-in kan betyde forskellen mellem en gnidningsfri planing og en upræcis, rystende tur. Når du forstår de mange variabler og hvordan de arbejder sammen, bliver du i stand til præcist at tune dit setup og få mest muligt ud af hver session.

Den teknologiske og kulturelle udvikling har formet windsurfing til den komplekse vandsport, vi kender i dag:

1. 1960’ernes pionerer: De første rigs med hjemmelavede bomme og sejlduk. Idéudveksling på hvide California-strande.
2. 1967-patentet: Jim Drake og Hoyle Schweitzers patentering af det moderne windsurf-board.
3. 1970’ernes kommercialisering: Fremkomsten af mærker som Bic, Starboard og Gaastra.
4. 1984-OL: Windsurfingens debut ved Los Angeles-OL og konsekvenser for atletisk træning.
5. 1990’ernes teknologi-boom: Indførsel af CAD/CAM-design, kulfiber-materialer og kevlar-forstærkninger.
6. Freestyle- og wave-bølge: Udviklingen af specialiserede boards til tricks og bølgesurfing.
7. Slalom-fokus: Konkurrenceformat med tidsmål og kursbaner, der fremmer teknisk planing.
8. Foil-æraens begyndelse: Hydrofoil-systemer, der løfter boardet ud af vandet ved lavere vindstyrker.
9. Olympiske discipliner i dag: RS\:X, Techno 293 og det nye IQFoil-format.
10. Global vækst: Udbredelse til Asien, Sydamerika og Afrika, med tilpasning til tropiske og koldtvandshavne.
11. Surfkulturens indflydelse: Fra counter‐culture til mainstream urban sport.
12. Digitalisering: Telemetri, live-streaming af events og apps til vejr- og spotdata.
13. Miljø- og klimabevidsthed: Initiativer til genanvendelse af sejl og boardskum.
14. Kvindernes fremmarch: Fra niche til ligestillet konkurrencefokus.
15. Fremtidige tendenser: El-drevne pumpefoils, AI‐styret træning og modulære‐rigsystemer.

Gennemgang af windsurf udstyr

Boardets konstruktion

1. Formgivning fra plug til complet bord: CAD‐modeller, CNC-fræsning, laminerings‐processer.
2. Materialelaminat: Epoxy vs. polyester, PU‐skumkerne vs. EPS, carbonfiber indlæg.
3. Skrog‐geometri: Rocker‐profil, konkav/konveks bund, rails‐typer (soft vs. hard).

Sejlets design

4. Panel‐placering: Monofilm‐paneler vs. dacron/ mylar paneler.
5. Sejlskærer‐software: Airush, Gaastra og NeilPryde bruger parametre som leech‐curve.
6. Draft‐placement: Optimal position for maksimal ydelse ved planing.
7. Battensystemer: Konstruktion, flex‐tolerance og erstatningsmuligheder.

Mast og bom

8. SDM vs. RDM diameterer: Effekt på torsional vs. lateral flex.
9. Mast‐fodstyper: UFO‐system, Push‐in vs. Step‐in, tolerancer.
10. Bommens ergonomi: Økovariabel grip‐diameter, længdeadjustering og shockpad‐system.

Windsurf finner og foils

11. Konventionelle fin‐profiler: NACA‐serier, flekscentralitet og span/distribution.
12. Hydrofoils: front wing vs. stabilisator, angle of attack og control systemer.
13. Setup‐variabler: rake, cant, toe‐in og line‐of‐thrust‐justeringer.

Performance?

14. Hvordan mast, bom og sejlpaneler samarbejder i dynamiske forhold.
15. Trimrater: Bardun‐spænding, uphaul‐vinkel og boom‐vang for justerbarhed.

Rigging, trim og tuning. Trin-for-trin guide med diagrammer

Når du klargør dit windsurf-setup, er det afgørende at rigge mast, bom og sejl korrekt. Start med at fastgøre mastfoden i boardets mastfodsindsats og sikre, at den sidder solidt uden bevægelse. Skub derefter masten gennem sejlets luff-lomme, så sejlets foranindere (luff) sidder glat langs masten uden folder. Stram barduner jævnt fra bund til top: mellembardunen skal sikre sejlets nedre profil, mens topbardunen former loftet. Når bardunerne er justeret, monteres bommen ved at placere bomforlængeren omkring masten med bomklipsen i luffens mærke.

Trimning handler om at perfektionere sejlets form. Et tæt trim giver mere power og planing i let vind, mens et mere løst trim skaber fleksibilitet og kontrol i hård vind. Brug bomvang og uphaul-justering: juster uphaul-linen, så du har god løftekraft uden at belaste armene unødigt. Juster boomvang for at flade sejlet ud i takt med stigende vind. En stram vang øger sejlformen og giver bedre kontrol i planing. Mange windsurfere benytter simple håndholdte vindmålere for at kontrollere bardunspændingen efter anbefalinger fra sejlproducenten.

1. Rig-top: viser bardunplacering og anbefalede spændingszoner.
2. Sejlprofil: illustrerer draft-plads og batten-position.
3. Uphaul-teknik: korrekt kropsposition for at minimere træthed.

Tips til hurtig tuning på vandet

• Vindstød: Løsn let i topbardunen for at undgå overbelastning af materiale.
• Sejlkontrol: Brug din frie hånd til at læse og tilpasse sejlformen under sejlads.
• Teleskopbom: Juster længden på bommen i trin af 2 cm for optimal komfort og kraftoverførsel.

Grundlæggende teknikker: Knæstart, ophauling og planing

Knæstart (knee start)

Begynd altid med knæstart: knæl på midten af boardet, hold bommen i vandet for at fastholde positionen og træk sejlet ind mod dig. Sørg for, at daggerboardet er nede for stabilitet. Når sejlet er fyldt med luft, og boardet begynder at glide, placer frontfoden på mastfoden og skub op i frontbenet, mens du holder ryggen ret. Brug kerne- og benstyrke til at løfte op i én glidende bevægelse.

Ophauling (uphaul)

Ophaul-øvelsen er grundlaget for din første sejlopvridning. Brug et fast, men ikke anspændt greb i uphaul-linen og træk med benene ved at sænke dig ned i en squat-lignende position. Hold ryggen ret og spænd i core for at minimere belastning på ryggen. Når sejlet er oppe ved boardets side, skub bommen bagud, så sejlet fanger vinden.

Planingsteknik

Planing starter typisk ved 8-10 knob vind. Flyt vægten en smule bagud, men hold frontfoden tæt på mastfoden. Skub bommen frem for at reducere hældningen af sejlet i forhold til vinden og øge lift. Hold kerne og arme aktive for at absorbere vibrationer og bølger. Når boardet planerer, vil du mærke en glidende fornemmelse, hvor boardets bund løfter sig let og mindsker vandmodstand. Fokusér på korte, præcise bevægelser for at bevare momentum.

Avancerede manøvrer: Jibe, tack, pump-power, air tricks

Jibe

En jibe udføres med vinden bagfra. Skift din vægt bagud og bag om sejlet, mens du roterer boardet ved at flytte bagfoden mod hælen. Sænk bommen på vindsiden, og lad sejlet følge rundt. Skift hænder på bommen i det hele taget, før sejlet kastes over til den anden side.

Tack

Ved en tack vender du mod vinden. Træk sejlet foran masten, vend frontfoden mod vindretningen og lad boardets næse dreje op i vinden. Gør klar til at skifte vægt til den nye frontfod, når boardet passerer vindøjet, og træk sejlet rundt til den anden side.

Pump-power

Pumpning er en teknik til at skabe planingskraft ved at bevæge sejl og bom rytmisk. Luk sejlet i vinden ved at skubbe bommen frem og trække den hurtigt ind mod kroppen. Gentag med korte, eksplosion-lignende bevægelser for at opbygge fart, især i svag vind.

Air tricks

Introduktion til luftmanøvrer som forward loop og shakas. Discipliner kræver præcis timing, jævn opbygning af fart og en solid landingsteknik. Sørg for at træne i fladt vand og svag vind, inden du prøver i bølger.

Fysik og aerodynamik: Sådan fungerer vind og vand sammen

Windsurfing er en øvelse i aerodynamik og hydrodynamik. Sejlet fungerer som en vinge, hvor luftstrømmen skaber et trykgradient mellem for- og bagsiden. Det resulterer i lift, som trækker boardet frem. Den ideelle sejlprofil har en let buet form (draft), placeret cirka 40-50 % bag luffen. Når vinden accelereres over sejlets overflade, falder trykket og skaber fremdrift.

Boardets skrogform understøtter denne proces ved at reducere drag. Læskøringer og konkave bundlinjer kan kanalisere vandet for at øge stabilitet og reducere splaskeffekter. Ved planing løfter boardets bagende sig, hvilket minimerer den våde overflade og tillader en hastighedsforøgelse.

Sammenhængen mellem angrebsvinkel (angle of attack), sejltrim og boardhældning er afgørende: Øg angrebsvinklen ved at trække bommen ind for at få mere lift, men pas på at overskride den kritiske vinkel, hvor sejlstallet bryder sammen (stall). Kendskab til disse principper hjælper dig med at forstå, hvorfor small adjustments kan føre til store forskelle i ydeevne.

Vind- og vejrforståelse: Lær meteorologi og mikroklimaer

Vind og vejr er din primære “partner” i windsurfing. På makroniveau påvirker lavtryk og højtryk over Nordsøen de generelle vindforhold langs de danske kyster. Men reelt handler det om mikroklimaer: Land-vand-brise opstår, når solen varmer landområderne op betydeligt mere end havet, hvilket skaber en daglig vindcirkel mellem land og vand. Når vinden passerer over klitlandskaber eller skovklædte skråninger, kan den accelereres eller frastoppes, hvilket skaber pludselige vindstød eller rolige lommer. På Cold Hawaii i Thy kan lokale terræneffekter gøre vinden både stærkere og mere ustabil, mens Ringkøbing Fjord typisk har jævn side-onshore, der er perfekt til stabil planing.

Hver morgen bør du tjekke en detaljeret vejrmodel, fx DMI eller WeaWow, for temperaturgradienter, trykzoner og isolerede bygestrømme. Lær at aflæse synoptiske kort: Tæt pakkede isobarer indikerer stærk vind, mens spredte isobarer ofte varsler blidt vejr. Kend dine skydannelser: Cumulus-skydække under 1.000 meter peger på ustabilitet og bygedannelse, mens stratus-lag signalerer jævn, lavtryksblæst.

På vandet kan du bruge et håndholdt anemometer til at bekræfte modeldataene. Med tiden udvikler du ”mærkesansen”: Du vil kunne vurdere vindstyrke ud fra bommens tone, vandets tekstur (ripples vs. hvide toppe) og duften af salt i luften. Alt dette bliver en del af din intuitivt indlærte vejrmæssige fornemmelse.

Sæsonplanlægning i Danmark og internationalt

Danmark byder på vindsport året rundt, men sæsonernes karakter varierer.

• Forår (marts – maj): Skarpe frontpassager giver ofte 8-12 m/s vestenvind. Lufttemperaturer på 4-8 °C, vandet omkring 6-10 °C. Anbefalet dragt: 5/4/3 mm med integreret hætte.
• Sommer (juni – august): Mest komfortabelt med 10-16 °C vand, men ofte let til moderat vind (4-6 m/s). Perfekt til tekniktræning og langsomme planinger.
• Efterår (september – november): Perioder med stabile lavtryk giver hyppige vindstyrker på 8-15 m/s. Luft og vand falder til 6-12 °C.
• Vinter (december – februar): Kun for hardcore: stormniveauer over 15 m/s, 0-4 °C luft, 2-6 °C vand. Tørdragt og opvarmning sous vide-stil.

For eventyrlystne windsurfere er internationale destinationer også et must:

• Fuerteventura, Kanarieøerne (vinter): Stabil trade wind på 5-7 Bft, vandtemperatur 18-22 °C, fladt passvand og open ocean.
• Mauritius (vinter): Kraftige sydvinde, fladt vand i beskyttede laguner, perfekte freeride-forhold.
• Peniche, Portugal (efterår): Stærke atlantswell og tekniske bølger, vingstød op til 12 m/s.
• Tahiti – Teahupo’o (årsåret): Massive bølger, kun for eksperter med perfekt timing.

De 20 bedste windsurf-spots i Danmark

1. Klitmøller (Cold Hawaii): Rå onshore-bølger, internationale konkurrencer og konstant vind.
2. Hanstholm: Hård vind og brækkende swells, krævende forhold.
3. Agger: Beskyttet bugt med store dønninger bag barrieren.
4. Thyborøn Kanal: Jævn side-onshore, ideelt for begyndere.
5. Hvide Sande – Ringkøbing Fjord: Lavt vand, jævn vind og demoudstyr i surfklub.
6. Agger Tange: Fladt vand med sidebetjent vind.
7. Bønnerup Fjord: Østvendt med gode Kattegat-forhold.
8. Amager Strandpark: Urbant spot, letvinde-work sessions.
9. Lakolk, Rømø: Bred strand, stærke vestenvinde.
10. Blåvand: Udfordrende onshore, svære bølgeforespørgsler.
11. Siø, Langeland: Roligt vand, fine side-onshore forhold.
12. Sjællands Odde: Klar nordenvind, krystalklart vand.
13. Nyborg Fjord: Mild vind, lavt, fladt vand.
14. Ballen, Samsø: Syd- og vest-vinde med lettilgængelige bølger.
15. Sandvig, Bornholm: Tekniske spots med østlig drejning.
16. Langelandsbæltet: Konsekvent 5-7 m/s wind window.
17. Svendborgsund: Strømrige og udfordrende for erfarne.
18. Ebeltoft Vig: Kattegats typiske vindretninger.
19. Aarhusbugten: Tæt på by, jævn vind fra nordvest.
20. Fjerritslev, Nordvestkyst: Isoleret, stærk vind og ro til fokustræning.

Læs også dette grundige blogindlæg om windsurf spots i Danmark.

Windsurfing destinationer i verden: Klima, kultur og eventyr

At kombinere windsurfing med rejser skaber uforglemmelige oplevelser:

• Bonaire, Caribien: Trade winds, fladt vand, farverige undergrundsrev.
• Fuerteventura, Spanien: Sanddyner, tapas-kultur og solrige vinde.
• Hurghada, Egypten: Rødehavets koralfarvande og kulturelle sightseeing.
• Cape Town, Sydafrika: Kraftige Cape Doctor-vinde og verdensklasse bølger ved Blouberg.
• Lake Garda, Italien: Termisk wind på op til 6 Bft om formiddagen, frodige bjerge.

Træningsprogrammer: Styrke, kondition, mobilitet og mental træning

Et effektivt træningsprogram består af:

• Mandag (styrke): Core-circuit (planke, russian twists, back extensions).
• Onsdag (kondition): 5×4-min interval sprint på land eller vand.
• Fredag (mobilitet): Yoga-flow med fokus på hoftestabilitet og thorakal bevægelighed.
• Weekend (vand): 2×90 min tekniksessioner med videoanalyse.
• Daglig mental træning: 10 min visualisering og åndedrætsøvelser for stresskontrol.

Skadesforebyggelse & genoptræning: Fysioterapi, stretching, ergonomi

Overbelastningsskader i skuldre, lænd og knæ kan forebygges med:

• Prehab: Eksentrisk træning af rotator cuff og gluteal muskler.
• Ergonomisk løft: Brug core og bøj knæ ved op- og nedrigging.
• Strækrutiner: 3×30 sek statiske stræk af hoftebøjere, hamstrings, latissimus.
• Årlig fysioterapi: Professionel bevægeanalyse og justering.
• Regeneration: Kontrastbade, kompressionstøj og aktiv restitutionsdag.

Teknisk service og DIY-reparationer af udstyr

For at bevare dit gear i topform:

• Board-inspektion: Reparer hak med epoxy og fibergarn.
• Sejlcheck: Tjek barduner, battens og svejsninger, brug sejlklæber på småhuller.
• Mast & bom: Smør glidepunkter med silikonespray, udskift slidte klips.
• Finner: Rens og tjek finnekiler, juster rake og cant ved behov.
• DIY tips: Brug varmluftpistol til at løsne gammel lim; en blød børste til at fjerne saltpartikler.

Windsurfing kurser: Hvad, hvor, hvordan – købsguide og undervisningsmetoder

Valg af kursus:

• Begynder: 6 timer land- og vandøvelser inkl. knæstart og ophauling.
• Øvet: Fokuser på manøvrer (tack, jibe), trim og wave-teknikker.
• Wave-camp: 5 dages intensiv træning, 3 sessioner dagligt pr. 2 timer.
• Pris: Ca. 2.500 – 4.000 kr. for en weekend; inkl. camps ca. 10.000 – 15.000 kr. for en uge.
• Metoder: Hands-on feedback, videoanalyse, peer-review og træningsdagbog.

Tjekliste

Før hver session: Komplet udstyrscheck

Inden du overhovedet går på vandet, bør du sikre dig, at alt er i topform:

• Board
  • Tjek for revner eller små hak i dækket og railen. Et utæt board suger vand og bliver tungt. Især ved skader tæt på finne- eller mastfodsindsatsen.
• Finne
  • Sørg for, at den sidder fast, og at skruer og kile er spændt korrekt. Eventuelle hak eller flossede kanter kan skabe uro i vandet og reducere hastigheden.
• Sejl
  • Inspicér for slidte paneler, især ved vinduer og leech (øverste kant). Små revner kan hurtigt forværres under belastning. Kontroller battens, de skal sidde stramt og være intakte.
• Mast
  • Tjek samlingen mellem top og bund for sprækker eller skævhed. En bøjet eller revnet mast mister både styrke og fleksmønster.
• Bom
  • Sikre dig, at bomklips, endestykker og justeringssystem fungerer. Bomforlængeren skal låse korrekt fast, og grip-området skal være uden løse stykker eller slid.
• Trimliner og barduner
  • Se efter flossede liner og løse knuder. Liner med slid kan knække under belastning.
• Mastfod og base
  • Drej på gummisnuden, den skal være elastisk uden revner. Låsespændet skal klikke tydeligt.
• Uphaul og trapezliner
  • Tjek at rebene ikke er porøse, og at monteringen er korrekt placeret til din kropshøjde.
• Våddragt og tilbehør
  • Kig efter slid, særligt i knæ og syninger. Lynlåsen skal glide uden modstand. Kontrollér handsker, støvler og trapez for funktion.

Efter hver session

Når du kommer op af vandet, starter vedligeholdelsen:

• Board
  • Skyl med ferskvand, især omkring finnekassen og mastfodsindsatsen. Saltvand og sand kan give slid eller fastgroede dele.
• Sejl
  • Skyl især monofilm-vinduer, da salt kan gøre dem stive og sprøde. Hæng sejlet læst, gerne uden for direkte sollys, så det tørrer naturligt.
• Bom og mast
  • Ferskvand over samlinger og låsemekanismer fjerner saltkrystaller, som ellers kan blokere bevægelige dele. Tør med klud eller lad det dryppe af.
• Udstyrspose og remme
  • Disse overses ofte, men suger saltvand til sig. Giv dem et hurtigt skyl, så du undgår mug og lugt.
• Tørretid
  • Alt bør være helt tørt, før det pakkes sammen. Især neopren, liner og sejl. Ellers dannes der hurtigt bakterier og dårlig lugt.

Årligt: Fuld service eftersyn

Én gang om året, gerne inden sæsonstart, bør du gennemgå hele dit kit i detaljer:

• Board
  • Åben eventuelt ventilen og lad boardet udlufte. Tjek rocker og bundlinje for strukturelle ændringer. Vurder, om det er tid til en ny anti-slip eller reparation af railskader.
• Sejl
  • Spænd og juster alle battens. Gennemgå alle sømme og tapes. Hvis noget begynder at løsne sig, bør det forstærkes af sejlmager.
• Mast og bom
  • Samlinger smøres med silikonespray, liner udskiftes, og evt. bomgrip kan rulles om. Overvej at udskifte ældre bomklips eller plastikkomponenter, der er UV-udsatte.
• Finner og skruer
  • Rens med børste, smør gevind og tjek for slidmærker. Justér vinkler, hvis de føles off under sejlads.
• Liner, trapex og neopren
  • Udskift slidte reb, re-vurder trapexstropper for korrekt position og komfort. Tjek sømme i våddragt og lim eller sy dem, hvis nødvendigt.
• Opbevaring
  • Sørg for, at alt udstyr bliver opbevaret tørt, ikke for varmt og helst fladt eller ophængt. Undgå tryk og bøjet opbevaring, som deformerer materialerne.

Hvis du holder denne rutine ved lige, forlænger du ikke bare levetiden på dit grej, du sikrer også maksimal sikkerhed og performance på vandet.

FAQ om Windsurfing